Spar penge på dit vandforbrug

11. dec, 2023

-Hvor stor er din vandregning?

Hvad kan jeg gøre for at spare penge?


-Overvåg dit forbrug.

Hvis du har en gammeldags vandmåler som snurrer i kælderen, så skriv ned, hvad du bruger om måneden.

Hvis du har en fjernaflæser måler, kan du ofte tilgå tallene digitalt.

En typisk dansker bruger i snit 40-50 kubikmeter om året eller ca. 100 liter om dagen.

Nogle vandmålere kan f.eks. vise forbruget helt ned til dags- eller timebasis, så finder man nemt fejl, f.eks., hvis man bruger vand uden grund om natten, kunne det være et toilet som står og løber, en utæt vandhane eller et sprængt vandrør og der kan der være mange penge at spare.

Størstedelen af vores vandforbrug går til bad, håndvask og personlig hygiejne. Vandforbruget til toiletskyl udgør ca. 30 procent af forbruget.

 

-Hvad for et toilet har du?

Et ældre toilet bruger op til 12. liter vand på skyl, mens et nyere miljø toilet bruger et sted mellem 3 og 6 liter afhængig af stort og lille skyl. Hvis man i snit går på toilet 5 gange om dagen, er der tale om en stor forskel på vandforbruget om det er 5 gange 3 liter eller 5 x 12 liter, konstaterer Thomas Sørensen.

-Hvilke vandhaner har du?

På vandhanen kan skrues en Perlator “en vandsparer”, som er en dyse, der blander strålen med luft – så vandforbruget mindskes, uden at det mærkes.

-Hvilken bruser har du?

Du kan typisk halvere vandforbruget, hvis du udskifter din bruser med en spare bruser. Ifølge Viden centret Bolius, giver det en årlig vandbesparelse på 1200 kr. om året pr. person – afhængig af badenes længde.