FAQ

Her kan du finde svar på ofte stillede spørgsmål.

Vi står altid klar til at hjælpe dig! Ring  til os nu på tlf. (+45) 75 89 10 30.

Må jeg selv lave VVS arbejde?

-Vi anbefaler ikke, at ikke-autoriserede laver VVS-arbejde, men der er ting du gerne må lave selv.

Dette VVS arbejde må du selv lave:

  • Hvis din gamle vaskemaskine eller opvaskemaskine er koblet til en almindelig hane eller afspærringsventil må du gerne udskifte opvaskemaskinen eller vaskemaskinen
  • Slutte vandet til en vaskemaskine
  • Tilslutte afløbet fra vasken, hvis en vandlås er monteret synligt
  • Opsætte radiator og tilslutte den (hvis det er tale om fjernvarme, kan der være lokale bestemmelser, så tal med dit forsyningsselskab først.
  • Du må gerne etablere faskiner til tag eller overfladevand
  • Udskifte pakninger i vandhaner
  • Udskifte vandhaner (så længe der er monteret afspærringsventiler)
  • Montere en ny vask i en bordplade, hvis vandlåsen er monteret synligt
  • Tilslutte og opsætte radiator (hvis centralvarmen ender i en varmeveksler)
  • Tilslutte toilet (hvis det har samme tilslutningstype som det forhenværende) (det er vigtigt at det passer i størrelsen og spin, og at der er en stophane)
  • Ordne cisterne
  • Vandbaseret gulvvarmen

Hvis du vil have hjælp, så kan du kontakte os HER.

Tilskudsordning til varmepumpe?

Du kan søge tilskud hos Statens tilskudspulje, til individuelle varmepumper ved skrotning af olie- og gasfyr.

Formålet med tilskudsordningen er at udfase olie- og gasfyr og i stedet fremme brugen af individuelle varmepumper til opvarmning af bygninger og dermed bidrage til at mindske Danmarks udledning af CO2.

  • Varmepumpen skal installeres af en VE-godkendt installatør.
  • Det bliver ikke muligt at kombinere med bolig-job fradrag.
  • Boligejeren skal selv ansøge om tilsagn om tilskud på www.statens-tilskudspuljer.dk
  • Tilsagnet skal udnyttes inden for to år af boligejeren, ellers bortfalder tilskuddet.
  • Der skal indhentes tilsagn om tilskud hos Statens tilskudspulje, inden arbejdet går i gang.

Det er ikke lige meget, hvem du vælger, når du beslutter dig for en varmepumpe.

Korrekt dimensionering og montering har langt større betydning for dit energiforbrug end selve produktets energimærke.

Vi er uddannede og har stor erfaring og rutine i korrekt dimensionering og montering. Det er din garanti for en skræddersyet løsning med optimal driftsøkonomi.

Oliefyr udfases og må ikke udskiftes til et nyt oliefyr

-Har du et gammelt oliefyr?

Folketinget har vedtaget at oliefyr skal udfases, og det er ikke tilladt at sætte et nyt oliefyr op!

Er dit oliefyr af ældre dato er du nødsaget til løbende at få det serviceret og repareret, det kan være en dyr løsning.

Overvejer du et fyr med en energi venlig løsning?

Du kan også overveje at skifte dit oliefyr ud med en mere energivenlig løsning til en Luft til Vand varmepumpe. Har du spørgsmål så mail til os her:

-Hvorfor er det en god ide at skifte dit oliefyr med en varmepumpe?

  • Miljøvenlig
  • Indeklimaet er mærkbart bedre.
  • Brugervenlig
  • Prisvenlig
  • Vedligeholdelsesvenlig
  • Boligen stiger i værdi

Din boligs energimærkning forbedres med 1-2 takker op. Det betyder, at prisen på boligen stiger og er mere attraktiv for potentielle købere. Du slipper for arbejdet med at holde boligen varm. Du kan bruge en nem app til at justere på temperaturen.

-Vi vil meget gerne hjælper dig til at vælge den rigtige løsning på en energirigtig varmepumpe, som passer til husstandens forbrug.

Afløbet er stoppet, hvad gør man?
Ingen fedt i afløbet!

Hæld ikke fedt i dit afløb. Det kan stoppe afløbet når det størkner!
Lad det køle af og kom det derefter i en plasticpose eller en brugt mælkekarton. Derefter kan du smide det i skraldespanden.

Hvis uheldet alligevel er ude og du har fedt i afløbet, så er her nogle gode råd til, hvad du kan gøre.

Tag en svupper. Put lidt vand i vasken, hold for overløbsventilen og placer din svupper over din afløbsrist. Tryk et par gange op og ned med svupperen. Hvis det ikke hjælper med svupperen, så er der mulighed for at skrue dine rør fra hinanden og der kan du måske nå fedtklumpen med en skruetrækker. Hvis det heller ikke hjælper. Kan du købe et rensebånd i et byggemarked som du kan komme helt ned i dit afløbsrør med eller kontakte os, vi står altid klar til at hjælpe dig :).

Hvis du ikke får renset dine stoppede rør, er der risiko for at Rotter kan blive tiltrukket af lugten og så kan du risikere at få rotter i dit hjem.

Vi står altid klar til at hjælpe dig. Du kan kontakte os HER.

Hvad er en luft til vand varmepumpe?

 En luft til vand-varmepumpe består af en udendørs del og en indendørs del. Via en ventilator trækkes luften ind udefra og udnytter luften som varmekilde som fordeles til din varmtvandsbeholder, radiatorer samt gulvvarme. Uanset temperaturen i luften, vil der altid kunne trækkes energi ud af luften.

En luft til vand-varmepumpe kræver ikke meget plads, er forholdsvis lette at installere, er lydsvag, miljøvenlig, har lang levetid og er meget sikker i drift.

Hos Statens tilskudspulje kan du søge om tilskud til varmepumpe: 

Hvordan får jeg tilskud fra afkoblingspuljen?

-Hvad er afkoblingspuljen?

Afkoblingspuljen er en pulje, som administreres af Energistyrelsen, og som har til formål at fremme den grønne omstilling ved at tilbyde tilskud til kunder, der ønsker at skifte deres nuværende varmekilde ud med en mere bæredygtig løsning.

 -Hvad gør man for at få tilskud fra afkoblingspuljen?

For at få tilskud fra Afkoblingspuljen skal du ansøge om tilskuddet på Energistyrelsens hjemmeside. Der vil være en ansøgningsproces, hvor du skal oplyse om din nuværende varmekilde, din nye varmekilde, og andre relevante oplysninger. Du vil også blive bedt om at dokumentere, at din nye varmekilde opfylder kravene for at modtag tilskud.

 -Hvem kan få tilskud fra afkoblingspuljen?

Hvem der kan få tilskud fra Afkoblingspuljen afhænger af en række faktorer, herunder din geografiske placering og din nuværende varmekilde. Typisk vil private boligejere, erhvervsvirksomheder, og offentlige institutioner kunne søge om tilskud fra Afkoblingspuljen.

-Hvor meget kan man modtage i tilskud fra afkoblingspuljen? 

Beløbet, du kan modtage i tilskud fra Afkoblingspuljen, afhænger også af flere faktorer, herunder hvilken type varmekilde du ønsker at installere, og hvor stor din nuværende varmekilde er. Energistyrelsen har fastsat et takstblad, der beskriver de forskellige tilskudssatser, der kan opnås og du kan se dette tekstblad på Energistyrelsens hjemmeside.

-Ansøg hurtigst muligt om tilskud fra afkoblingspuljen, da der er begrænset midler

Det er også vigtigt at bemærke, at der er en begrænset mængde midler i Afkoblingspuljen, og når midlerne er udtømt, vil det ikke længere være muligt at ansøge om tilskud fra puljen. Så det er en god idé at ansøge så hurtigt som muligt, hvis du ønsker at modtage tilskud fra Afkoblingspuljen.

Læs mere på Energistyrelsens hjemmeside her.