ePrivacy and GPDR Cookie Consent Script by Cookie Consent

 

Midtjyllands bedste VVS´er for 3 år i træk

 

Fra enkeltmandsvirksomhed til over 45 medarbejdere.                                                                           

 

Det startede i det små, i år 2000 med Jens Palmelund som eneste ansatte og en gammel rød servicevogn.

Navnet på virksomheden blev Hedensted VVS Service, Service var en vigtig del af navnet, da det var det virksomheden skulle blive kendt for, ligesom devisen ”gøre godt arbejde kendt” skulle vise sig at blive virksomhedens varemærke.

 

Allerede fra starten kom der så meget arbejde ind, at den første medarbejder blev ansat allerede efter et halvt år, sådan har det været siden, i dag er der over 40 medarbejdere og 32 servicevogne

 

Service reparationer og vedligehold, er den største del af omsætningen, ligesom montering af gaskedler, varmepumper, energi optimering samt energivenlige grønne løsninger også har sin store andel.

 

Da firmaet var 5 år gammelt blev VVS og Gas suppleret med blikarbejde, og så måtte der uddannede blikkenslagere til. -Folk vil heldigvis igen have kvalitet med zink og kobber i stedet for plastic, siger Jens Palmelund, alle har en travl hverdag og så er det en fordel at man kan nøjes med at ringe til ét nummer, når tingene skal repareres.

Hedensted VVS & Energiservice A/S arbejder efter de gamle håndværksmæssige traditioner, kombineret med moderne materialer og teknik.

 

Det er kunderne der bestemmer, og dem er der mange af - både private og erhvervskunder. Men hvor store vi bliver, er ikke noget, vi tænker så meget på, men i årenes løb har Hedensted VVS & Energi Service A/S overtaget disse firmaer:

2001 - Pers Varmeservice

2002 - Søren Kehlet - Hedensted VVS

2003 - Smeden i Dalby

2016 - Gasmanden ApS

2017 - VVS Snaptun

2018 - JN VVS, Vejle

2019 - Hornsyld og Trekantens VVS og Blik

2021 - Møllgaard VVS i Horsens

 

I 2015 påbegyndes et glidende generationsskifte, idet virksomhedens første lærling Michael Thomsen købte sin første andel af firmaet, dette er for at sikre at firmaet fortsætter væksten, den gode linje, og kan imødekomme den stigende efterspørgsel.

 

I 2017 flyttede firmaet til større rammer og dermed større lagerplads på ca. 1.000 m², dette er for at imødekomme ønsket om at 92% af de materialer, vi skal bruge i hverdagen er inden for rækkevidde. Unødig tid er penge, udtaler Jens Palmelund.

 

Hedensted VVS og Energiservice A/S har et dygtigt team af engagerede medarbejdere, der ud over deres uddannelse også har forskellige specialer, vi har altid brug for dygtige medarbejdere, der efter ansættelse indgår i vores professionelle uddannelsesprogram, udtaler Michael Thomsen.